Angstklinikken og Greve Psykologiske klinik
Erik Kromann, psykolog cand. psych. aut.

Sløjen 18, 2670 Greve   (overfor Waves, tidl. Hundige Storcenter)
mail psykolog112@gmail.com
Telefon: 43600806 (ma.-to. 8-9 og 12-13)

 

 

Specialklinik for hypnosebehandling, stresssymptomer, parterapi, krisehjælp og generaliseret angst.  


I mere end 20 år har jeg haft min egen psykologpraksis: Greve Psykologiske klinik. Til højre kan du se, hvordan jeg er uddannet. Som en af de første psykologer i Greve, har jeg været beskæftiget med næsten alle de følelsesmæssige og psykologiske problemer, som voksne og unge mennesker kan have. Derimod er børnepsykologi ikke noget, som jeg har beskæftiget mig med, da det er udenfor mit speciale.Mine vigtigst opgaver har været angstbehandling manglende selvværd og behandling af socialfobi,
som nok er de hyppigste lidelser indenfor psykologien, og det er svært at finde mennesker, der ikke har nogen form for angst.

Derfor har det været nødvendigt at specialisere mig i de psykologiske behandlingsmetoder, der kunne bruges i angstbehandlingen. Ligesom en håndværker vælger værktøj efter det arbejde, som skal udføres, anvender jeg den metode, der kan give de bedst resultater på den korteste tid. Metoderne er gennemprøvede, effektive og tidsbesparende og giver derfor resultater på forholdsvis kort tid. Blandt andet bruger jeg hypnosebehandling, fordi hypnose er en hurtig effektiv behandlingsmetode. Sammen med  kognitiv terapi og angstbehandling  giver hypnosebehandling hurtigere og bedre resultater end f.eks samtaleterapi.  De der ønsker samtaleterapi kan naturligvis få det, og jeg bruger det også i et vist omfang, men det vil tage længere tid.

I de seneste år er stress symptomer blevet et stigende problem. Mange mennesker bliver syge af stress på grund af samfundets stadigt stigende krav til effektivitet. Mennesker med stress symptomer har ofte lavt selvværd. Hvis de ikke kan nå deres arbejde og ikke tør at sige fra overfor chefen, får de angst symptomer, søvnløshed og psykiske muskelinfiltrationer. I længden kan stres symptomer give langvarig sygdom som f.eks. hojt blodtryk og hjerteproblemer eller gøre det nødvendigt at skifte job. Stress symptomer kan blandt andet fjernes med selvtillidstræning, koncentrationsøvelser og tankekontrol bl.a. med en ny kognitiv teknik, som kaldes mindfullness kognitiv meditation.

Parterapi og parproblemer er også et vigtigt område. Hvis der er problemer i parforholdet eller i familien, er udgangspunktet, at alle er O.K., og at samspillet er patienten. Du kan læse mere om parterapi og parproblemer ved at gå ind på denne side.  Der skal to til tango, og det gælder også parterapi. Da det handler om samspillet mellem de to parter, nytter det ikke at tro, at det bare er den anden, som der noget galt med.  Kun når det handler om jalousi, kan det være et personligt problem, fordi jalousi ofte skyldes svigt tidligere i livet. Utroskab er som regel et tegn på, at der er problemer i parforholdet. 

Krisehjælp og sorgterapi er et andet vigtigt område, fordi de fleste mennesker oplever kriser i livet. Når det handler om sorgterapi på grund af dødsfald bruger jeg ofte gestaltterapi, kan få følelserne ud og afslutte forholdet til den afdøde.  Blandt de andre kriser kan nævnes fødselsdepression, volds- og voldtægtsofre og personer med invaliderende sygdomme.  Enhver krise kan give mulighed for vækst, når den behandles rigtigt.

 

 

 


Din psykolog Erik Kromann
7 års uddannelse til psykolog på
Københavns Universitet i 1980
Selvstændig psykolog fra 1981.
Autoriseret af Psykolognævnet og Socialministeriet fra 1994.
To årigt kursus i  gestaltterapi.
40 timers kursus i mindfullness baseret kognitiv terapi I 2008.
2009 Depressionsbehandling
2009 <kognitiv coaching
Tilsluttet sygesikringen.
Forfatter til "Forøg din energi"


Medlem af Dansk
Psykologforening

 

Links:
www.sundhed.dk
www.psykologeridanmark.dk