Specialklinik for behandling af stress, angst, social fobi og andre fobier. Endvidere parterapi,krisehjælp,og psykologisk rådgivning.
I mere end 20 år har jeg arbejdet som selvstændig praktiserende psykolog i Greve Psykologiske Klinik. Til højre kan du se, hvordan jeg er uddannet. Som en af de første psykologer i Greve har jeg været beskæftiget med næsten alle de følelsesmæssige og psykologiske problemer, som voksne og unge mennesker kan have. Børnepsykologi er derimod ikke noget, som jeg har beskæftiget mig med, da det er et andet speciale. De vigtigste opgaver har været angstbehandling, manglende selvværd, stress symptomer, socialfobi og parterapi.
De psykologiske metoder til behandling af angst, panikangst og angstanfald er anerkendte og gennemprøvede metoder, som giver de bedste resultater på den korteste tid. Klinisk hypnose er en hurtig og effektiv genvej til psyken, som sammen med kognitiv terapi, behandling af angst, panikangst og angstanfald giver hurtigere resultater end f.eks. samtaleterapi. Klinisk hypnose er som at falde i staver. Der er ingen bivirkninger, og du taber ikke kontrollen. Efter hver behandling er du som regel dejligt afslappet. De, der har behov for psykologisk rådgivning og samtaleterapi, kan naturligvis også få det, men det tager længere tid. Som regel vil jeg kombinere psykologisk rådgivning og samtaleterapi med de andre terapier afhængigt af dine behov.
I de seneste år er stress symptomer blevet et stigende problem. Mange mennesker bliver syge af stress på grund af samfundets stadigt stigende krav til effektivitet. Mennesker med stress symptomer har ofte lavt selvværd og stiller for store krav til sig selv. Hvis de ikke kan nå deres arbejde og ikke tør sige fra overfor chefen, får de angst symptomer, søvnløshed og muskelinfiltrationer. I længden kan stress symptomer give langvarig sygdom, som f.eks. højt blodtryk og hjerteproblemer, og gøre det nødvendigt at skifte job. Stress symptomer kan blandt andet behandles med selvtillidstræning, kognitiv terapi, tankekontrol og en kognitiv teknik, som kaldes mindfullness kognitiv meditation.
Parterapi og parproblemer er også et vigtigt område. Hvis der er problemer i parforholdet eller i familien, er udgangspunktet, at alle er O.K., og at samspillet er patienten. Du kan læse mere om parterapi og parproblemer ved at gå ind på denne side. Der skal to til tango, og det gælder også parterapi. Da det handler om samspillet mellem de to parter, nytter det ikke noget at tro, at det bare er den anden, der er noget galt med. Derfor er det nødvendigt at begge parter møder op til konsultationerne. Kun når det handler om jalousi, kan det være et personligt problem, fordi jalousi ofte skyldes svigt tidligere i livet. Utroskab er som regel tegn på, at der er problemer i parforholdet.
Krisehjælp og sorgterapi er et andet vigtigt område, fordi de fleste mennesker oplever kriser i livet. Når det handler om sorgterapi på grund af dødsfald, bruger jeg ofte gestalt terapi, da denne terapi kan få følelserne ud, og klienten kan afslutte forholdet til den afdøde.
Blandt de andre kriser kan nævnes fødselsdepression, volds- og voldtægtsofre og personer med invaliderende sygdomme. Enhver krise kan give mulighed for vækst, når den behandles rigtigt.
Din psykolog Erik Kromann
7 års uddannelse til psykolog på
Københavns Universitet i 1980
Selvstændig psykolog fra 1981.
Autoriseret af Psykolognævnet og Socialministeriet fra 1994.
To årigt kursus i gestaltterapi.
40 timers kursus i mindfullness baseret kognitiv terapi I 2008.
2009 Depressionsbehandling
2009 kognitiv coaching
Tilsluttet sygesikringen.
Forfatter til "Forøg din energi"
------------------------------
---------------------------